USA sanktioner mod Den Internationale Straffedomstol
Washington går et skridt videre i kampen mod krigsforbrydertribunalet i Haag. Hidtil har sanktionerne kun ramt enkeltpersoner.
Den amerikanske regering har fredag indført sanktioner mod Den Internationale Straffedomstol (ICC) som institution. Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium. Sanktionerne bygger på præsident Donald Trumps ordre fra februar 2025.
Konkret betyder det, at domstolens formue i USA eller under amerikanske borgeres og virksomheders kontrol bliver blokeret og skal indberettes til det amerikanske finansministeriums kontor for sanktioner (OFAC). Samtidig har finansministeriet udstedt en række generelle tilladelser. De gør, at domstolen fortsat kan foretage visse betalinger, blandt andet pensioner og transaktioner knyttet til telekommunikation og forretningssoftware. Den fulde rækkevidde er endnu ikke klar.
Fra enkeltpersoner til hele domstolen
Indtil nu har USA ramt personer. Ifølge udenrigsministeriet er 17 personer sanktioneret. Senest blev domstolens præsident, den japanske dommer Tomoko Akane, og anklageren Abdoulaye Seye ramt den 18. august. Tidligere har sanktionerne blandt andet ramt dommere og anklagere.
Baggrunden er især ICC's arrestordrer fra november 2024 mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant. Dertil kommer en tidligere undersøgelse af amerikanske soldater i Afghanistan. Hverken USA eller Israel er medlem af domstolen.
Kampagne for at få lande til at forlade ICC
I juli opfordrede udenrigsminister Marco Rubio domstolens 125 medlemslande til at trække sig ud. USA vil ifølge Rubio underminere domstolen, som han har kaldt politiseret. Domstolen afviser kritikken og har tidligere sagt, at trusler mod dommere og anklagere udfordrer retsordenen. Holland, hvor domstolen har sæde, har kritiseret de tidligere sanktioner.
Allerede i september skrev flere medier, at USA forberedte sanktioner mod hele domstolen. Eksperter har advaret om, at sådanne tiltag kan gøre det svært for ICC at betale ansatte og drive it-systemer, fordi banker og leverandører ofte holder sig langt fra amerikanske sanktioner.
Kilder:
US State Department,
Democrata.es,
Reuters via BusinessDay,
Al Jazeera,
AFP/AP via Ahram,
Al-Ahram Weekly.